tirsdag den 7. januar 2014

Så er jeg kommet på højskole!

Til en start vil jeg sige tusind tak til alle jer, der gerne vil følge med i mit højskoleliv i det Jyske! Det er simpelthen bare så skønt, at vide at der er så mange der faktisk gerne vil læse det jeg skriver. (:
Da jeg den 4. januar via facebook gjorde opmærksom på min blog, fik den hele 156 sidevisninger og tre faste læsere på den ene dag. Jeg blev helt overvældet!

Men nu er jeg altså heroppe og her er rigtig rart at være, trods blæst, kulde og regn ..
Jeg er blevet meget overrasket over, hvor hurtigt det går, at få lært en masse nye søde mennesker, at kende, og hvor hurtigt man kommer ind i nye rutiner. 

Jeg fik kun 4 timers søvn natten til søndag, fordi jeg havde så travlt med at pakke. Og pakkeriet trak ud så mine søde forældre og jeg, kom langt senere afsted mod Randers end planlagt. Men efter et hyggeligt besøg hos Margøjten og Jørgen i Randers, hvor vi fik lidt god kage, nåede vi altså højskolen ca. kl. halv fem. Så der var ikke megen tid til at få pakket ud, først i dag fandt jeg tid til at få lagt mit tøj på plads inde i skabet. Jeg bor i værelse nr. 10 på Hvid gang, som ligger i den gamle hovedbygning, udover, at der på husets 1. sal er værelser, køkken bad osv. er der i stueplan macrum, bibliotek samt to kontorer, et til forstanderen og et til hende der holder styr administreringen af tilmeldte, om nogen er syge, og man kan også få sendt breve nede hos hende. 

Allerede søndag aften, fik vi et lille miniprojekt. Vi skulle finde en makker i vores sidemand eller den der sad overfor. Opgaven gik ud på, at lære hinanden lidt at kende og derudfra lave en "glimmerkugle" til personen, til sidst skulle vi så fortælle alle på højskolen om hvad der havde inspireret os til at lave lige nøjagtig den "glimmerkugle" til den person. Det var et ganske hyggeligt miniprojekt at lave, og det var jo godt i forhold til, at få snakket lidt sammen med en. 

Her er den, der blev lavet til mig. Det er en glad kylling, der hører musik. 


Mandag var vi ude at gå tur i "Krakamarken" for, at få set området lidt og så vi nu kender vejen hen til nærmeste indkøbssted en 7-eleven. Lige som vi skulle afsted blæste det op og begyndte at regne, så det var en noget våd fornøjelse for de fleste og det var skønt, da vi igen var tilbage på højskolen og kunne få varmen. 

Udover en gåtur i regnvejret, havde vi også vores allerførste hovedfagstime i går. Jimmi, som kommer til, at være vores primære lærer, gav os vores først MRP (Møbel, Rum & Produktdesign) projekt, som skal være færdig allerede i morgen. Første step i opgaven var, at skabe en flot grafisk komposition i 3D ved hjælp af et grid, som er et stykke papir med nogle felter på og så skulle vi bygge det ud af LEGO klodser. Min gruppe består udover mig selv af 3 piger, Kirstine, Anne og Marthe, sidstnævnte er fra Norge, og det overrasker mig meget, hvor hurtigt det går, i forhold til, at kunne forstå når der bliver snakket Norsk, allerede efter et par timer, var det slet ikke noget problem .. Men vi har bygget og bygget med LEGO klodserne, på rigtig mange forskellige måder. Vi startede med at bygge rigtig mange ting på samme tid og med at bygge det meste af det sammen, i forskellige sjove former. Men med tiden blev udtrykket meget mere let og minimalistisk. Tidligere i dag, kom så 2. step i opgaven, hvilket var at vi fik en lille kvinde i forholdet 1:20 og så skulle det inspirere os til, at lave noget som passede til hendes størrelse og noget, hvor hun kunne få en "oplevelse" ud at være ved vores klodser. Kl. 14, fik vi så step nr. 3, hvilket var, at vi skulle støbe det i gips, så vi byggede i LEGO en støbeform og støbte derefter i gips. Jeg synes personligt, at det er blevet rigtig fint det vi har fået lavet. I morgen får vi så sidste del af opgaven, og der har vi halvanden time til at gøre det færdigt, det bliver spændene, at finde ud af, hvad det sidste vi skal er!


Forslaget vi besluttede var det bedste. Her bygget i LEGO.


Og her, i gips.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar