mandag den 28. april 2014

DIY : Vinduesfolie

Som nogen ved, bor jeg i en lejlighed der ligger i stueetagen. Derfor har jeg naturligvis rullegardiner. I mit soveværelse hvor jeg også har et bord til at kunne udfolde mig kreativt, er gardinet sort, så det er så mørkt som muligt når jeg sover. Derfor er det også meget mørkt om dagen, medmindre gardinet er oppe og det kan indimellem være lidt generene at folk udefra kan kigge direkte ind.

Derfor var jeg for nylig et smut i IKEA sammen med min søde mor for, at købe noget vinduesfolie til at sætte på mit vindue, så det er muligt at få noget mere lys ind i dagtimerne.

Et par dage efter gik jeg så i gang med projekt vinduesfolie, og blev enig med mig selv om, at jeg egentlig synes det ville være lidt for kedeligt, blot, at have et stykke vinduesfolie til at dække en del af, eller hele vinduet. Jeg er blevet ret glad for resultatet, og det endte ud med at blive således :

Her ses vinduet med vinduesfolie.
Jeg skar nogle store stykker folie udformet som huse til, at dække meget af den nederste del af vinduet.  Jeg valgte kun, at lave vinduer i det midterste for, at det ikke kom til at se for rodet ud. Det kan måske være lidt svært at se på billedet, men udover de tre huse, skar jeg også en svane der flyver, tre svaler der sidder på en snor/ledning samt et fly.

Her ses de tre svaler, tegnet på det stykke papir der hives af inden folien sættes på vinduet. 


Jeg er umiddelbart bedst til, at tegne efter noget. Så jeg fandt heldigvis dette billede på google, som en hjælp til, at tegne svalerne. 

Efterfølgende skar jeg svalerne med snor/ledning ud.

Her har jeg, ved at sprøjte vand på vinduet, fået sat svalerne fast. 



Her ses det fly jeg tegnede.

Og her har jeg lige skåret det ud og vendt det om, som det skal sidde på vinduet. 

Her ses flyet på vinduet. 

Og her er svanen der flyver over husene. Som er lavet på samme måde som resten.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar