mandag den 14. april 2014

10 uundværlige uger på højskole / Hjemme igen

Det er meget meget længe siden mit sidste blogindlæg. Og siden sidst er der sket en hel del.

Jeg er bl.a. stoppet på højskolen (d. 16. marts) og er nu hjemme i min lejlighed på havnen igen.
Trods min beslutning om at stoppe på højskolen, har jeg jo været rigtig glad for at være der. Jeg har mødt en masse søde og spændene mennesker og prøvet en masse forskellige designrelaterede ting af. Så jeg ville ikke have undværet det! Men jeg kan samtidig mærke, at den var den helt rigtige beslutning for mig at tage.

Så nu er jeg tilbage i Odense og d. 31. marts flyttede lejeren af mit værelse ud, og så kunne jeg flytte tilbage i min lejlighed. Det passede med, at lejeren havde fundet en kammerat at bo sammen med, allerede inden jeg stoppede på højskolen. Så jeg skulle kun bo hos mine forældre i to uger, inden jeg kunne flytte tilbage.

Og det er nu dejligt at være tilbage i Odense og i lejligheden igen. Udover at det er rart, at min kat Hanibal som bor hos mine forældre, ikke går og er sur på mig, fordi jeg er væk flere uger i træk. Derudover har det også været muligt med lidt venindehygge, med søde Julie som jeg gik i klasse med i gymnasiet. Og så er det også skønt, at jeg igen har mulighed for, at hente på søde kusine/guddatter Naja i børnehave, det har jeg også savnet.

Og hvad laver jeg så nu??
- Udover små kreative projekter, stadig pakke ud og få det gjort lidt hyggeligt, så jeg igen føler mig hjemme i lejligheden. Så laver jeg også Optagelsespøven til Designskolerne i Kolding og København, og håber på det bedste på den front.

Og så er det da skønt, at man efterhånden indimellem kan mærke, at foråret så småt er på vej!


Er gået i gang med, at få lidt ting på mine små billedhylder igen .. 

Købte nogle forskellige trækasser i Søstrene Grene for et par uger siden, deriblandt dette fine "træhus" og forleden dag fik jeg endelig givet det lidt farve. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar