tirsdag den 21. januar 2014

Hjemmeweekend & Tegneuge

Så startede en ny uge, en uge hvor os fra MRP tegner .. Jeg har slet ikke fået skrevet så meget på bloggen som jeg ville, men vi har haft så travlt, og internettet virker desværre ikke altid når der rent faktisk har været tid til at skrive lidt .. Så det må komme løbene, det jeg ikke har nået at blogge om.

I weekenden valgte jeg at tage hjem til mine søde forældre, lillebror og kat i Odense. Det var virkelig skønt, lige at komme hjem og vende, inden en ny uge startede. Men det er vidst også godt, at det ikke er hver weekend jeg skal til Fyn, for det er noget af en tur, synes jeg. Højskolen ligger et stykke udenfor Randers, derudover ligger busterminalen og togstationen ikke samme sted i Randers, så busserne skal helst ikke være forsinkede. Det var den første bus dog i fredags, så det passede lige med, at da den kørte ind på busterminalen, kørte den anden bus derfra. Så der var tempo på, da jeg sammen med to piger fra højskolen skulle nå toget, men det lykkedes heldigvis!
Jeg havde en skøn og meget afslappende weekend i Odense, men den måtte gerne have været længere .. Det bliver den næste der skal tilbringes i Odense heldigvis, men det er først i uge 8, som er "Hjemrejseweekend" og samtidig har min søde Moar fødselsdag i den weekend.

Da jeg tog afsted fra Hanibal, lå han så sødt og sov.


Odense Banegård søndag aften, da jeg stod og ventede på toget til Vejle.
Derfra kunne jeg få et lift til højskolen, af søde Agnethe.


I denne uge er det "Tegneuge" for os på MRP, men alle linjerne skal have den samme undervisning i deres tegneuge. De to første dage har vi været splittet op i mindre hold, jeg startede med i går, at have "klassisk tegning", hvor vi primært lavede portræt tegninger af hinanden, men til allersidst tegnede vi også to udstoppede dyr. I dag var det noget andet, der tegnede vi mange forskellige ting, og på mange forskellige måder. I dag tegnede vi bl.a. blindtegninger, hvilket umiddelbart ikke er det jeg foretrækker, men heldigvis prøvede vi også, mange andre metoder, og tiden vi havde til det var meget skiftende. Torsdag og fredag skal vi også tegne, torsdag er det uvist hvad, men fredag er det croquis der er på programmet, mens det i morgen er der "visionsdag".
Visionsdag er noget vi har hver onsdag, og i denne uge kommer der en mand (hans navn er jeg lige nu glemt) og fortæller os om godt arbejdsmiljø, stress osv. Eftermiddagen er fri som den plejer at være om onsdagen, hvilket betyder, at vi er nogle stykker der planlægger et smut ind til Randers, for bl.a. at finde udklædning til temafesten på lørdag, teamet er CIRKUS.

Herunder vil jeg vise jer de tre tegninger jeg synes er blevet flottest, der er lidt til enhver smag!
Denne er fra i dag, fra et billede med mange mennesker på. 


Denne og også fra i dag, det var da vi skulle tegne efter små plastik dyr. 


Og denne er fra i går, en af de mange portrættegninger ..

1 kommentar:

  1. Kære Alberte!
    Det er så dejligt at kunne følge med i, hvad du har gang i på højskolen. Flotte tegninger! Især er jeg imponeret over, at du kan få så mange detaljer til næsehornet frem af en lille plastikfigur. Du behøver ikke briller lige foreløbig :-)
    Knus fra Bolette

    SvarSlet