Hverdagene går utrolig stærkt heroppe på højskolen, fordi der sker så meget hele tiden.
Sættet består af en top med hønsenet der skal henover skulderen, derudover er der en nederdel inderst med "fiskeskæl" på, således at det yderste skørt kunne stå åbent foran, så det var muligt at se krinolinen som vi også lavede af hønsenet.
Jeg synes selv, der går lidt for mange dage mellem, at jeg får blogget. Men jeg håber at jeg bliver bedre til det, for det er altså ikke indholdet til blogindlægende jeg mangler ..
Der er stadig meget jeg ikke har fået blogget om, som jeg egentlig gerne vil vise frem og fortælle om, her på bloggen. Til en start, kan jeg lige linke til højskolens stadig forholdsvist nye video, som vi blev præsenteret for, en af de aller første dage her. Inde på højskolens facebook, kan man også se billeder af indvielsen af det nye skønne lokale samt træværksted vi har fået på MRP-linjen. Til indvielsen deltog bl.a. Randers' viceborgmester Henning Jensen Nyhuus samt Adrian Lloyd Hughes kendt fra DR, som inden indvielsen holdt foredrag for os.
Her er linket: https://www.facebook.com/photo.php?v=443035049131712&set=vb.365129973588887&type=2&theater
Her er linket: https://www.facebook.com/photo.php?v=443035049131712&set=vb.365129973588887&type=2&theater
Men i dag vil jeg lige vise lidt billeder af "Fiskeprinsesse-kostumet" som jeg lavede d. 9.-10. januar, sammen med Søs der har Mode & Tekstil og som i øvrigt også bor her på "Hvid gang" ligesom jeg selv. Og derudover vil jeg fortælle lidt, om det vi har lavet i denne uge på MRP.
I denne uge har haft vi to gæstelærere, Rikard og Brian. De er begge uddannet fra Kolding Designskole på linjen Industriel Design. Rikard har vidst mest arbejdet meget traditionelt i forhold til en industriel designer, hvor Brian også har designet noget indenfor tekstilverden, i form af bl.a. tasker. De er begge super dygtige og jeg synes det har været et rigtig godt konceptudviklings-forløb vi har haft med dem, i denne uge. Derfor ser jeg også allerede meget frem til, at de kommer og laver projekt med os igen, senere i opholdet her.
Der har været et rart og tilpas tempo på. Man kunne ligesom selv bestemme tempoet og hvor mange timer man havde lyst til at bruge på det, alt efter ens eget ambitionsniveau. Så man var heldigvis ikke nødsaget til, at sidde oppe hele natten ligesom nogle fra de andre linjer har gjort i forbindelse med projekter.
I denne uge har vi også fået lov til, i højere grad at arbejde selvstændigt, hvilket vi har været en del der har efterspurgt, efter en masse projekter i større eller mindre grupper.
Det foregik således, at vi i mandags fik en lille seddel hver, hvor der stod et navn på et firma og en ting at fokusere på, ved firmaet og den research som vi senere skulle lave. Og efter vi som gruppe havde fremlagt om vores firma, skulle vi arbejde selvstændigt, og skulle da mere se gruppen som en sparringsgruppe. Opgaven gik helt konkret ud på, at finde på et nyt produkt til firmaet, som let kunne indgå i deres sortiment, men det måtte ikke være et produkt de i forvejen havde en version af, så hvis firmaet havde lavet en grill, en dør og en stol måtte det altså ikke være de ting.
Jeg fik "Le Klint", hvis nogen er i tvivl, så laver Le Klint primært lamper, og er især kendt på deres klassiske folde lampeskærme. De er ved at bevæge sig i en ny og anderledes retning, fordi de ønsker at få udvidet deres kundegruppe og også komme på markedet i bl.a. Tyskland og andre lande, der har en lidt anden smag i lamper, end vi har i Skandinavien. De klassiske lamper fra Le Klint er enkle, hvide, har rene linjer og en snært af noget feminint over sig.
I de nye lamper, er der for mig at se, ikke en helt klar rød tråd, i forhold til hvad de går efter at producere. Derfor valgte jeg, blot at tage udgangspunkt i de klassiske lamper, da det umiddelbart også er dem, der tiltaler mig mest ..
Jeg har undervejs haft mange forskellige idéer, men valgte at jeg ville arbejde videre med idéen om, at lave en serie med urtepotteskjulere og skåle, inspireret af deres lampeskærme. Men hvis de skulle produceres, forestiller jeg mig at de skulle laves i porcelæn og ikke i et foldbart materiale.
Dette billede lagde jeg op på Instagram. Jeg findes under navnet "PrinsesseTusindfryd". Men her var jeg stortset lige startet på at klippe klistre, efter jeg erfarede hvor svært det var at tegne den. |