Fra onsdag til søndag i sidste uge, var jeg på Bornholm med mine forældre og lillebror.
En tur som for mig har understreget hvor meget jeg faktisk holder af Bornholm!
Bornholm tryllebinder mig, med sin smukke natur og rige dyreliv som pibler frem alle steder fra.
Jeg har egentlig aldrig været et ude-i-naturen-menneske, jeg er opvokset i Centrum af Odense, uden ret megen have og har nok mest været et inde-barn .. Jeg har selvfølgelig leget udendørs og hygget mig med det, men mest når det har været tørvejr, og primært når jeg har haft nogen at lege med.
Men nu om dage ville jeg ønske at jeg havde mit eget sted med dertilhørende have ..
Den behøver ikke at være særlig stor, men der skal være græs!
.. Masser af blødt grønt græs som man mærke med sine bare tæer, og som lyser op på en varm solskinsdag, hvor man kan ligge på et ternet tæppe og læse gamle blade eller i en liggestol med en drink ved siden af og hvor man på varme sommeraftener kan grille ude, indtil stjernerne titter frem.
Det ønsker jeg mig!
Og netop derfor tror jeg også at jeg blev ekstra forelsket i Bornholm denne gang ..
Jeg er fascineret af de hvide sandstrande i syd og de rå klipper i nord. Af de gule rapsmarker og den tilbagevindene havudsigt. Af gamle forfaldne møller og hvidkalkede rundkirker. Af solskin og gråvejr. Af fuglekvidder og bisonbrøl. Af vandfaldsrislen og duften af ramsløg. Af gåture og bilture. Af Hammershus ruinen og Opalsøens farver. Af øens glaskunst, keramikkunst og madkunst. Af den rolige mentalitet og de fine små vintagebutikker. Samt meget meget mere endnu ..
Hvis du endnu ikke har været på denne smukke solskinsø, bør du unde dig selv den oplevelse!
Og hvis du har, så skader det jo ikke at tage afsted igen, tværtimod!
English recap: If you have plans for at vacation to Denmark, you really should visit Bornholm! It's the most beautiful Island. It's really relaxing to be there, with sweet people, a rich wildlife and a beautiful nature, and it feels like it's always great weather even if it isn't.