fredag den 31. oktober 2014

Månedens fund, Oktober

I denne måned, har jeg gjort mig rigtig mange fine fund!

Men denne måends fund, må simpelthen være denne fine 1960'er frakke, jeg købte i efterårsferien!

Månedens fund, Oktober

Jeg var i Odense, for at holde lidt ferie hos mine forældre, lillebror og missekat.

Jeg tog afsted til Odense, allerede fredag i uge 41, men det var først om mandagen i uge 42, at jeg gjorde månedens fund.

Min Moar og jeg, skulle et par ærinder inde i gågaden. Og da mine forældre ikke bor ret langt derfra, gik vi derind.
På vej derind gik vi forbi Odense Teater, hvor der tæt ved, ligger en lille genbrugsbutik. Jeg har været derinde nogle gange før, men indtil da, havde jeg ikke fundet noget godt.
Jeg foreslog dog alligevel, at vi lige kunne gå derind og kigge, for det var nok hurtigt overstået.

Men i vinduet, lige ved siden af døren ind til den lille genbrugsbutik, stod der en gine.
Denne gine, var iført en flot brunlig 1960'er frakke med pels på kraven.
Vi gik ind i butikken for at se på alle de ting der var, men jeg begyndte hurigt at kredse om frakken, og jeg blev simpelthen nød til, at se nærmere på den.

Frakkens brunlige nuancer passer perfekt til efteråret.
Jeg spurgte den søde dame bag disken, om de havde et prøverum eller et spejl, så jeg kunne prøve den fine frakke. Hun tog derefter frakken af ginen, og viste mig hen i prøverummet. Da jeg havde prøvet den, kom hun og hentede den, så jeg ikke behøvede at bære den, mens jeg så på resten af butikken varer.

Da jeg så prismærket på frakken, mens den stadig hang på ginen, blev jeg ganske enkelt målløs!
På det store prismærke skrevet med rød tusch, som hang på brystet af frakken, stod der "150 kr.".
Havde prisen været det dobbelte, havde jeg stadigvæk syntes, at det var billigt.


Da jeg kom op til kassen for at betale, stod den søde dame med frakken der lå henover disken, hun stod og snakkede om hvor fantastisk flot den er, at hun mente den er lavet af uld og pelsen er sølvræv, sammen med en kunde og en anden medarbejder.

Jeg er virkelig glad for mit fine fund, jeg føler mig utrolig heldig! Utroligt, som tilfældigheder spiller ind en gang i mellem, havde jeg ikke foreslået, at vi skulle tage et hurtigt kig i butikken havde jeg ikke fundet den. Og hvis min Moar havde sagt nej, havde jeg nok heller ikke ligefrem insisteret på det. Men jeg er virkelig glad for, at jeg var den heldige til at finde den. Jeg er helt vild med den!